Østrig var fantastisk fedt!
Om jeg ligefrem brugte, hvad vi havde lært/hørt på højskolen.. er svært at svare på, da jeg synes man "fortolkede" og gjorde sig egne erfaringer. Jeg har rigtig mange positive erfaringer med Østrig. Nogle af dem var: den imødekommenhed og venlighed man mødte over alt - både på arbejde, men også de steder man spiste osv.
Men arbejdet var også til tider hårdt og uretfærdigt og det er nok min eneste negative erfaring (hvis man kan kalde det negativt - for sådan er det bare)
Jeg boede med 2 andre fra højskolen og en pige vi ikke kendte før vi tog derned. Vi boede i byen og i en gå-afstand på max 10 min. Vi boede på et værelse i et hus, som var eget af en gammel dame. Vi boede to og to på firemands værelser, så vi havde i hvert fald plads nok. Vi delte køkkenet, som var på mit og den anden piges værelse.
Arbejdsugen startede på skiskolen kl. 8:30. Vi tog støvler og udstyr på, mens vi fik at vide hvad vores opgave på denne dag var. Dagen sluttede kl. 15.
Jeg arbejde meget med små børn og derfor var jeg tit i "Kindergarten" - det var hårdt arbejde, men samtidig super fedt p.g.a at der så man virkelig udviklingen - altså børnene gik fra at kunne ingenting, til at kunne en masse.
Desværre foregik samtalen på min skiskole på engelsk, så det tyske blev mest brugt til undervisningen af skiskoleeleverne.
Jeg havde meget positive oplevelser med min arbejdsgiver/arbejdgivere (hvorfor flere?..Anita?). Jeg følte, at hvis jeg havde spørgsmål eller andet jeg gerne ville snakke om, kunne jeg altid sige det.
Jeg havde en dag på skiskolen, hvor jeg havde en rigtig hård dag. Min chef havde virkelig dårlig samvittighed og undskyldte og forstod, hvor hårdt det havde været. Det var for mig en virkelig positiv oplevelse.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet inden jeg startede på "Skibums" linjen. Men én ting er sikkert… det var meget federe!