Celia
Skibumser 2006/2007

Hvorfor var det væsenligt for dig at gå/ starte på højskolen Østersøen?
Efter 13 års uafbrudt skolegang følte jeg det var på tide at komme lidt væk hjemmefra, prøve noget nyt og teste mig selv i et anderledes miljø. Tage et sabbatår med andet indhold end stege burgere på McDonalds. Højskolekonceptet appelerede til mig, dog var jeg ikke helt hooked på tanken om dreadlocks ud af armhulen og fag som keramik, ergo var Højskolen Østersøen et rigtig godt alternativ i det den håndhæver de traditionelle Grundtvigianske værdier uden at overdrive. Det er en højskole startet af en forretningsmand og den kombinerer det bedste fra både højskolelivet og den ”almindelige” hverdag. Sidst men ikke mindst var mit mål med et sabbatår også at forbedre mit tysk og der var skolen helt ideel; man fik snakket sproget på sit eget niveau, både i undervisning og fritid, med danskere og tyskere.

Hvordan er det at gå og bo på højskolen Østersøen?
At gå og bo på skolen er en intens oplevelse. Det giver en ballast og erfaring man vil bære med sig gennem livet. Det er en kombination af sjove oplevelser såsom tirsdagsfest i cafeen og film hygge i tvstuen samt ”bløde værdier” såsom forståelse og åbensindethed. I kraft af skolen ikke er så stor og holdene er små får man venskaber for livet. Men, man får også nogle knubs og op-og-nedture, idet kontroverser og uenigheder næppe kan undgås med over tyve drenge og piger sat sammen i tre måneder.

Hvordan er undervisningen?
Undervisningen er anderledes end almindelig skolegang. Jeg var på C-holdet, der, meget modstridende almindelige opfattelser af ABC skalaen, faktisk var det ”øvede” hold. Her blev der fokuseret meget på bare at snakke og lytte, frem for grammatik. Vi havde selvfølgelig en hvis portion grammatik, men ud af de ugentlige timer var det minimalt. I stedet var fokus på eksempelvis tysk musik. Ikke alene åbnede det øjnene for en musikkultur man for længst havde stemplet som ”helt af helvede til” udfra schlagerspøgelset der hærger Tyskland, det forbedrede også ens evne til at lytte og forstå. At bemærke de små nuancer i sproget. Samtidig gav det anledning til snak om ting såsom følelser og livsopfattelser; ting, der ikke altid er nemme at beskrive på et fremmedsprog. Lærerne var tyske eller østrigske, så man lærte samtidig også at forholde sig lidt til dialekter, om end de for elevernes skyld prøvede at snakke så rigstysk som muligt.

Fik du hjælp til at finde job i Østrig og hvordan?
Jeg fik hjælp i det omfang at skolen mere eller mindre bestemte hvilket hotel jeg skulle på, udfra hotellets krav og mine evner. Skolen havde kontakten, sendte mine papirer, tog os til samtale i Saalbach og så jobbet faktisk mit.

Hvordan var sammenholdet blandt eleverne både på højskolen og i Østrig?
I en flok af mennesker vil der altid være grupperinger. Ikke alle er venner med alle, sådan er livet. Men, sammenholdet blev stærkere i Østrig og det var her, man formede de mest fantastiske af venskaberne. At stå i et fremmed land med et nyt job, et nyt sprog og en ny kultur er ikke specielt nemt og der var det en enorm styrke at have de andre. Man lærte virkelig hvem man kunne stole på og sammenholdet med dem var sindsygt godt

Hvad fik du med fra højskolen?
Jeg tror jeg fik mig selv i en opdateret udgave med derfra, for at sige det sådan. Jeg fik en anderledes ro, en selvstændighed og en følelse af at man virkelig kan hvad man vil. Det var måske mere Østrig der gav denne indstilling, men selve højskolen gjorde uden tvivl forarbejdet. Man så hvor forskellige mennesker nu engang er, man lærte fra lærerne hvad deres syn på verden var, om end man måske ikke var enig. En forståelse af hvor anderledes vi mennesker nu engang er, til trods for at være samlet af en fælles interesse og et fælles mål, som vi nu engang var på Høj Ø.
Jeg lærte noget om egne styrker og svagheder, et faktum der kun blev understøttet yderligere af opholdet i Østrig. Jeg fanger tit mig selv i at referere tilbage til enten skolen eller Østrig nu, som en læreoplevelse, et eksempel på en given situation og problemløsning, som en sjov historie. Det er helt klart en styrke i bagagen.

Fri tekst her kan du skrive hvis du har mere på hjertet.
Højskolen Østersøens skibumshold var for mig den helt rette måde at ”spilde” et år på, som regeringen måske ville betegne det, men jeg vil aldrig kalde de 6 måneder et spild. Det har givet en helt anden indgangsvinkel til livet, en helt anden erfaring og helt specielle oplevelser. Jeg mærker det konstant og så igen i min hverdag – det er som om man altid har en situation fra enten skolen eller Østrig man kan gå tilbage til og hente erfaring og styrke i, for at klare et givet problem. I min nuværende trainee position ved A.P. Møller-Mærsk er jeg omgivet af mennesker der både har været på universitet samt rejst en del, såvel som mennesker der intet sabbatår har haft overhovedet. Her står jeg som eneste højskoleelev i programmet, muligvis eneste højskoleelev i uddannelsens totale levetid, og jeg mærker tydeligt hvad jeg har fået ud af det. Modenheds- og erfaringsmæssigt er forskellen minimal, i kraft af man får så meget på så kort tid ved at være på skolen og i Østrig. Samtidig er skellet mellem mig og de, der ikke har haft en lignende år, yderst markant. Ydermere får man et netværk landet over og jeg var derfor heller ikke det mindste bange for at flytte fra en middelstor jysk provinsby til storbyens pulsende jungle; hvad kan København skræmme med når man har sine venner fra skolen og Østrig? Intet faktisk.
I en arbejdsmæssig, international og livsmæssig sammenhæng får man kun godt med fra skolen og Østrig. Jeg kom som lille nyudklækket handelsskolesstudent og gik derfra som en større (man spiser konstant), mere selvstændig, fuldblodig skibums. Jeg har aldrig dyrket fællessang meget, men glæden ved at høre en af de gamle sange fra skolen er ikke at overse. Så kan man ikke lade være med at sende et smil til Karen-Hanne og hendes evige klaverklimperi, eller de andre, som gjorde hver dag så ny og anderledes. Det er hårdt at sige farvel til et halvt år i en anden verden – men det er fantastisk at vende tilbage til i tankerne, minderne og grinene – omgivet af de venner, man fik og stadig elsker.