Højskoleophold - derefter skibums med fast arbejde
i Saalbach/Østrig
Tag
16 uger på højskole derefter 4 måneder til Østrig.
Intenst
samvær. Du bor, spiser og har undervisning sammen
med 20 - 25 andre unge, der også skal være skibums i Østrig.
Vi formidler arbejde som: skilærer, tjener og skiguide. Vi
har "leveret" arbejdskraft til den Østrigske skisæson
i 6 år, og har nu det optimale netværk, optimale samarbejds-
partnere, som sikrer dig arbejde under ordnede forhold til den rette
løn. På Højskolen vil du få målrettet
undervisning i tysk baseret på samtale, du vil blive undervist
i tjenerfaget, Østrigsk Kultur, arbejdsvilkår og i hvordan
du løser stressede situationer. Du får også tilbudt
en række valgfag såsom: Idræt, Psykologi, film,
retorik, drama, og meget meget mere.
I
første del af kurset hjælper vi dig med at skrive
en ansøgning til arbejdsgiveren i Østrig. Vi giver
ingen jobgaranti, men fra 2002 og til og med 2009 fik alle vore skibumser
arbejde. Vi samarbejder med byerne Saalbach og Hinterglemm i Østrig
www.saalbach.com.
Midt i kurset kommer du på studietur til Østrig, hvor
du møder din kommende arbejdsgiver og får set byen og
skiområderne. Efter hjemkomsten har du endnu nogle uger på Højskolen
til at få de sidste praktiske ting på plads, som er forbundet
med et ophold i Østrig såsom: Forsikring, fagforening,
overenskomster, arbejdstilladelse. Du vil blive sendt til Østrig
lige før jul hvor
Skisæsonen starter.
Send
en e-mail til st@hojoster.dk og hør mere!
Eller læs
om skolen på www.hojoster.dk.
|
|
Vigtigt at vide
For
at deltage skal du være mindst 18 år - og indstillet
på hårdt arbejde men med masser af sjov. I Østrig
har du typisk eftermiddagen fri til at stå på ski, mens
du arbejder morgen og aften.
Der kan være lange arbejdsdage i højsæsonen (jul,
vinterferie og påske). Til gengæld er der bedre mulighed
for skiløb i de andre perioder, og de østrigske arbejdspladser
kan ofte skaffe billige liftkort til medarbejderne.
Løn:
Din
løn i Østrig vil for skilærere være
mellem 700 og 1000 euro netto udbetalt om måneden. Lønnen
er inkl.kost og logi.
For
tjenere vil det være mellem 900 og 1300 euro i måneden.
Lønnen er inkl. kost og logi.
Det er billigere end du tror!
De fleste
bliver overraskede over, at det ikke er dyrere at tage på Højskolen Østersøen. Pakkeløsningen
med bl.a. 16 ugers skoleophold (inkl. kost og logi), undervisning,
studietur mv. koster 1.350 kroner om ugen (på dobbeltværelse).
Får du ikke offentlig støtte til opholdet, kan vi formidle
en støtte på max 150 kroner om ugen til opholdet. Der
skal søges skriftligt om støtten.
|